Hvis du bygger nyt i Danmark, skal du i dag kunne dokumentere bygningens klimaaftryk, før byggeriet går i gang. Siden 2023 stiller BR18 klimakrav til nybyggeri over 1.000 m², og du skal udarbejde en klimadeklaration med en livscyklusvurdering (LCA), som viser bygningens samlede CO2e-udledning pr. m² pr. år.
Fra 2025 gælder en grænseværdi på 10,5 kg CO2e/m²/år for de fleste nye bygninger, og kravet omfatter også mindre byggerier med et lavere krav til dokumentationen. Grænseværdierne er blevet skærpet over tid, så et projekt, der er planlagt i dag, bør vurderes i forhold til de krav, der gælder, når du søger byggetilladelse.
Klimaaftrykket er derfor ikke en opgave, du kan løse til sidst i projektet. Valg af materialer, konstruktioner og energiforsyning låser udledningen fast tidligt i forløbet, og det er dyrere at ændre senere. I dette indlæg kan du læse, hvorfor klimadokumentationen bør være en selvstændig del af dit byggeprojekt, og hvordan du får den på plads i tide.
Hvad en LCA-beregning faktisk måler
En LCA, også kaldet en livscyklusvurdering, opgør bygningens klimapåvirkning i CO2-ækvivalenter over en årrække på 50 år. Resultatet afhænger især af, hvilke byggematerialer og konstruktioner du vælger, og af hvor mange kvadratmeter huset får.
Materialer og konstruktioner påvirker resultatet
I Danmark følger en LCA-beregning bygningens livscyklus i moduler. Det omfatter produktion af materialer (A1-A3), transport og opførelse (A4-A5), udskiftning og vedligehold (B4), driftsenergi (B6) samt nedrivning og affaldsbehandling (C3-C4). Hvert modul tæller med i det samlede regnskab.
Når du vurderer materialer, giver det sjældent mening at se på ét valg ad gangen. Fundament, ydervægge og tag hænger sammen, og et valg ét sted ændrer forudsætningerne et andet sted.
- Fundament: Beton og armering står for en stor del af udledningen i produktionsfasen.
- Ydervægge: Tykkelsen på isoleringen påvirker både materialeforbrug og driftsenergi.
- Tag: Tagkonstruktionens levetid afgør, hvor mange gange den skal udskiftes i beregningsperioden.
Et let træskelet kan have lavere udledning fra produktionen end en muret væg. Men hvis konstruktionen kræver mere vedligehold, kan fordelen blive mindre. Derfor bør du få alle tre bygningsdele med i den samme beregning.
Arealet har betydning for klimaregnskabet
Bygningens størrelse styrer, hvor meget materiale der skal produceres og transporteres. Et større hus kræver flere kubikmeter beton, mere isolering og flere kilo tagmateriale. Samtidig stiger driftsenergien, fordi der er flere kvadratmeter at opvarme.
Klimaaftrykket opgøres pr. kvadratmeter om året, i enheden kg CO2-ækvivalenter pr. m² pr. år. Den måde har en betydning, for et kompakt hus kan få et lavere tal pr. kvadratmeter end et lille, men uhensigtsmæssigt disponeret hus.
Disponeringen spiller også ind. Et hus med enkel grundplan har mindre ydervægsareal i forhold til gulvarealet end et hus med mange udbygninger. Mindre ydervæg betyder færre materialer og mindre varmetab.
| Forhold | Effekt på LCA-resultatet |
|---|---|
| Kompakt grundplan | Mindre facadeareal pr. m² gulv |
| Mange udbygninger | Flere samlinger og mere materiale |
| Større boligareal | Højere samlet udledning, men ikke nødvendigvis pr. m² |
Du kan derfor påvirke resultatet allerede i skitsefasen, før materialerne er valgt.
Indarbejd beregningen tidligt i byggeprocessen
Når klimaberegningen indgår i projekteringen fra start, undgår du, at dokumentationen bliver et afsluttende krav, der tvinger dig til at ændre materialevalg efter udbud. Det kræver en tydelig fordeling af, hvem der leverer hvilke data, og i hvilken rækkefølge de skal være klar.
Aftal ansvar for data og dokumentation
Som bygherre bør du fastlægge, hvem der ejer klimaberegningen, allerede i aftalen med rådgiveren. Typisk er det arkitekten eller den ingeniørrådgiver, der opbygger beregningen på baggrund af BIM-modellen og de mængder, den indeholder.
En praktisk fordeling af opgaverne:
| Part | Ansvar |
|---|---|
| Bygherre | Fastsætter klimamål og godkender beregningsgrundlaget |
| Arkitekt | Samler bygningsdele, mængder og materialevalg i projekteringen |
| Rådgiver | Udfører beregningen og dokumenterer forudsætninger |
| Entreprenør | Leverer produktdata og miljødeklarationer for de valgte materialer |
Aftal rækkefølgen, så der ikke opstår huller:
- Fastlæg i den indledende projektering, hvilke bygningsdele og livscyklusfaser beregningen skal omfatte.
- Opbyg en foreløbig materialeliste i skitseprojektet, og opdater den, når valgene låses.
- Skriv krav til produktdokumentation ind i udbudsmaterialet, så entreprenøren ved, hvad der skal leveres.
- Saml den endelige beregning, før du indsender ansøgningen om byggetilladelse.
Notér i aftalerne, hvem der opdaterer beregningen, når et materiale ændres. Det forhindrer, at en sen udskiftning bliver opdaget først ved afleveringen.
Hvornår bør du få hjælp til LCA-beregningen
En LCA-beregning kan udføres internt, hvis du har erfaring med værktøjet og kender kravene i BR18. I mange projekter er det dog mere praktisk at bruge en specialiseret LCA Partner, især når tidsplanen er stram.
Hjælp er særligt relevant i følgende situationer:
- Du har ikke tidligere udarbejdet en LCA-beregning og kender ikke metoden eller de gældende grænseværdier.
- Din byggesag skal indeholde en klimarapport, og ansøgningen skal indsendes inden for kort tid.
- Projektet har en kompleks bygningsstruktur eller en blanding af mange forskellige materialer.
- Beregningen viser, at du ligger tæt på grænseværdien, og du har brug for at vurdere, hvilke ændringer der virker.
Du bør også overveje ekstern hjælp, hvis din rådgiver ikke har kapacitet til at tage opgaven. En fejl i beregningen kan forsinke byggetilladelsen.
Det bør du have klar før bestilling
Jo mere præcist grundlaget er, desto hurtigere og mere retvisende bliver resultatet. En LCA Partner vil typisk bede om følgende:
| Dokument | Formål |
|---|---|
| Tegninger og bygningsmodel | Opgørelse af mængder og bygningens størrelse |
| Materialeoversigt | Overblik over konstruktioner og bygningsdele |
| Materialedata | Specifikke produktdata, fx miljødeklarationer (EPD) |
| Bebygget areal og etageareal | Beregning af kravet pr. kvadratmeter |
| Tidsplan for ansøgning | Fastlæggelse af frist for levering |
Hvis dine endelige materialevalg ikke er truffet, kan du oplyse, hvilke alternativer du overvejer. Så kan beregningen opdateres, når projektet er mere fast.
Tjekliste før projektet sendes videre
Når dokumentationen skal ud af huset, er det de små mangler, der oftest giver forsinkelser. Brug listen herunder som en sidste kontrol, før du sender materialet til rådgiver, bygherre eller kommune.
Kontroller disse punkter:
- Klimaberegning: Er beregningen udført for hele bygningen og for de relevante livscyklusfaser? Passer arealer og bygningsdele med de aktuelle tegninger?
- BR18: Overholder bygningen de gældende krav til CO₂-udledning? Er den fastsatte grænseværdi dokumenteret?
- Materialeliste: Er alle væsentlige materialer og mængder med? Stemmer de med de data, der ligger til grund for klimaberegningen?
- Tegninger: Er tegningerne opdaterede og versionsmærkede? Svarer de til den seneste projektændring?
- Myndighedsdokumentation: Er alle bilag samlet i det format, kommunen kræver? Er ansøgningsoplysningerne udfyldt korrekt?
Gennemgå derefter sammenhængen mellem dokumenterne. Hvis materialelisten viser andre mængder end tegningerne, vil klimaberegningen give et forkert resultat.
| Dokument | Kontrollér især |
|---|---|
| Klimaberegning | Datagrundlag og beregningsperiode |
| Materialeliste | Mængder og materialetyper |
| Tegninger | Versionsnummer og dato |
| Myndighedsdokumentation | Fuldstændighed og format |
Tip: Lad en person, der ikke har arbejdet på projektet, læse dokumentationen igennem. Det afslører ofte uklarheder, som du selv ikke længere lægger mærke til.
Gem desuden en kopi af den version, du sender. Så har du et fast referencepunkt, hvis der kommer spørgsmål eller ønsker om rettelser.
